1. Hvor berørt har skolen været af finanskrisen?
Den måde man kan være berørt på er om der er større eller mindre optag. Generelt har der været en tendens til, at studerende der tog et sabbatår har haft svært ved at finde jobs. Der har været stor opmærksomhed på at man skulle hurtigere igennem sine uddannelser. Der er også en politisk opmærksomhed omrking emnet, man skal ikke have pause år. På den måde har skolen mærket det, at flere har søgt ind.
3. Hvor mange forflytninger har skolen?
Vi har kun haft nogle få, men som regel ikke til andre uddannelser. Dem der har lang transport er som regel dem der bliver forflyttet. Problemstillingen for skolen har ikke været at folk dropper ud, for de kommer som regel med nogle ordentlige forklaringer på hvorfor og de grunde kunne ikke have været stoppet af skolen.
4. Mener du at skolen er synlig nok?
Jeg synes, at det er mere kompliceret end som så, fordi vi er en del af en større institution (EASJ), så man kan sige at det ikke kun er en uddannelse vi skal markedsføre men flere uddannelser. Nej vi kan altid synes at vi skal have mere opmærksomhed, men så vil alle i EASJ synes det. Vi kan aldrig få nok opmærksomhed.
Måske er det mere noget med aktiviteter end annoncer? Det er ikke de unge der kigger i aviserne, men forædrene og derfor bliver forældrene en sekundær målgruppe, da det er forældrene der spørger deres børn om "de ikke lige skal til informationsmøde". Vi skal have nogle skøre aktiviteter som folk snakker om på de sociale medier og gøre så at vi kommer først på søgemaskinerne.
5. Er antallet af ansøgere faldet eller steget?
Det er steget.
6. Hvad synes du om den nuværende hjemmeside?
Jeg synes, at man skal give den en chance, for den er først lige kommet op at køre. Der er en masse udfordringer på grund af at vi er 5 campusser. Siden skal være enkel, så det er nemt at komme frem til det man søger. Jeg synes, at siden er til at overskue, men der er lang vej endnu.
7. Hvad mener du skal gøres bedre ved hjemmesiden?
Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af hvem man skal snakke med. Man skal have flere informationer om hvem man skal tale med på de forskellige campusser. Alt kontakt information skal prioriteres.
8. Hvor mange har du ca. til samtale årligt?
Det kan jeg slet ikke svare på - jeg har jo både telefon, mail, uddannelsesmesser og samtaler. Jeg snakker med rigtig mange. Foråret er der hvor jeg har mest travlt. Jeg får små spørgsmål som "hvad er adgangskravene?" til de helt store spørgsmål "hvad skal jeg her i mit liv?"
9. Hvor mange åbent hus arrangementer holder i årligt?
Det er forskelligt, i år har vi holdt i marts, så holder vi igen i maj og lur mig om vi ikke også holder i august. Så 3 stykker. Uddannelsesmesser er vi også på. Vi holder desuden informationsarrangement på 2 timer og det starter på et bestemt tidspunkt, så man kan ikke bare komme og lulle rundt, som man kan til åbent hus.
10. Hvor ligger alders gennemsnittet for de ansøgende?
Aldersgennemsnittet på multimediedesigner uddannelsen er blevet yngre, den ligger som regel på alderen hvor man kommer ud fra gymnasiet plus et år. På administrationsøkonom uddannelsen er alderen højere, da der er mange der har søgt ind via kvote 2.
På serviceøkonom uddannelsen kommer nogle ind på grund af, at de har fået arbejdsskader fx ved at arbejde i restaurant branchen.
11. Hvordan vil du beskrive uddannelsen serviceøkonom i stikordsform?
Hospitality, service, turism, management, masser af energi, stor forskellighed, der er gang i folkene på studiet, meget forskellig baggrund, målrettethed, har været ude at arbejde.
12. Ved du hvorfor folk har valgt netop Campus Køge?
Vi er et erhvervsakademi og vi ligger i Køge, regionalt. Det er nok på grund af beliggenheden i forhold til København. Nu vil jeg ikke lyde som en ejendomsmægler, men beliggenhed, beliggenhed, belligenhed.
13. Kan du fortælle om hvad man kan blive efter uddannelsen?
En eller anden form for mellemleder inden for turisme i Danmark eller i udlandet. Man kan også blive noget inden for event og leisure. Man kan også tænke service med kunder i en privat virksomhed. Når man tager uddannelsen får man en bedre forståelse inden for ledelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar