Vi er endelig kommet frem til hvordan vores forside skal se ud, hvilket er rigtig rart at vide, for vi er i meget tidspres desværre. Vi mangler stadig at designe undersiderne, samt intranettet, men forhåbentlig får vi det lavet i dag, så vi kan begynde at kode i morgen tidlig. Rapportmæssigt er vi oppe på en omkring 15 sider, så det går langsomt fremad.
Vi sendte en mail til Hemi i søndags, men har desværre stadig ikke fået svar. Vi håber, at han snart svarer, for vi har brug for hjælp.
tirsdag den 22. maj 2012
søndag den 20. maj 2012
Mail til John Heramb
Vi sendte i onsdag en mail til John Heramb, som er Campuschef for Campus Køge. Han besvarede en lang række spørgsmål om markedsføringen af Campus Køge, samt om hvordan finanskrisen har påvirket skolen.
Nedenfor ses spørgsmålene og hans svar.
1. Hvor længe har du arbejdet på skolen?
På EASJ ikke mere 1 år - tidligere har jeg arbejdet på Køge Handelsskole (internationale afdeling, derefter som leder af vores KVU afdeling).
2. Har i mødt mange besparelser der er gået lidt ud over undervisningen?
Ja, vi er blevet pålagt, små besparelser år efter år.
3. Giver staten stadig det samme i tilskud på trods af finanskrisen?
Staten har meldt ud at der skal spares på de offentlige udgifter.
4. Er der mange der har søgt ind på uddannelsen?
Søgningentil Serviceøkonom (SØK) er stigende - både på DK og INT.
5. Er der stor efterspørgsel på serviceøkonomuddannelsen og i verden efterfølgende?
Ja rigtig meget.
6. Er skolen god til at markedsføre sig selv?
Nej, vi kan blive meget bedre - vi har været igennem en organisatorisk forandringsproces fra "light" til "classic" akademi - og det har betydet at vi skal starte forfra med opbygningen af organisationen, markedsføringstiltag, samarbejde på tværs (Roskilde, Køge, Næstved, Nykøbing, Slagelse).
7. Hvordan markedsfører de sig - er de synlige nok?
Nej, ikke endnu - SØK skal blive bedre til at markedsføre sin pædagogiske profil og indhold - og mulighederne for at læse videre og på at få jobs globalt.
8. Rammer i den rigtige målgruppe? Hvem vil i have fat i?
De unge fra ungdomsuddannelserne: ja, meget vigtigt - der er nogle overordnet politiske målsætninger om at få flere unge til videregående uddannelser (60% fra en ungdomsårgang).
+24 der har været ude på arbejdsmarkedet: Ja, de har erfaringer og skal have mere viden og nye kompetencer.
Dem der skal omskoles: Også dem, derfor har vi også fokus på efteruddannelsesområdet.
Dem der i forvejen kender til branchen: Ja, se ovenfor.
9. Hvordan kommer i ud til den rigtige målgruppe?
Vi bruger annoncer og skolens hjemmeside.
Hvor stort er frafald har skolen haft på serviceøkonomuddannelsen og hvad kan det skyldes?
Utilfredshed fra de studerende: Ja, nogle synes at det er svært, nogle er ikke motiveret nok, men snak lige med vores studievejleder, Lene Knudsen.
Personlige årsager: Ja, mange har personlige udfordringer, herunder økonomi, familie, sygdom, osv..
Transport: Ja, hvis togturene ikke passer, eller gør det meget besværligt.
10. Er det noget skolen er interesseret i at gøre noget ved evt.?
Ja - vi arbejder politisk i forhold til de lokale politikere, Køge Kommune, og andre, med a sikre studieboliger til Køge, gode transportmuligheder.
11. Hvor mange forflytninger har skolen?
10 eller under: Ja, men snak med studievejlederen.
12. Hvad mener du skolen skal gøre bedre?
Bedre dialog med de studerende (DSR), bedre studiemiljø, mere disciplin, bedre service (rammerne skal være mere klare).
13. Hvor mange ansøgere får i årligt til serviceøkonomuddannelsen?
20-30 DK studerende.
60 eller mere internationale studerende.
14. Har du været inde på Campus Køges hjemmeside?
Ja, den er lige blevet lavet om - og lanceret.
15. Hvad savner du på siden?
Vi skal muligvis have vores eget Campus hjemmeside.
16. Hvor mange arrangementer holder i om året?
Det er festudvalg, som prøver at arrangere fester, men mangler opbakning fra studerende.
17. Ved i hvad de studerende synes om uddannelsen?
Ja - der gennemføres semester evalueringer og tilfredshedsundersøgelser.
18. Hvad er det primært folk gerne vil vide inden de søger ind?
Noget om uddannelsen.
19. Hvilke værdier har skolen for uddannelsen og dens elever?
Skal trives: x (ja)
Godt studiemiljø: x
Et godt fagligt niveau der kan udfordre eleverne: x
Lærerne skal være kompetente: x
Kommunikationen på skolen skal være i top: x
20. Ved du hvorfor de studerende lige netop har valgt Campus Køge?
Beliggenheden, og behov for at komme i gang med en uddannelse.
Nedenfor ses spørgsmålene og hans svar.
1. Hvor længe har du arbejdet på skolen?
På EASJ ikke mere 1 år - tidligere har jeg arbejdet på Køge Handelsskole (internationale afdeling, derefter som leder af vores KVU afdeling).
2. Har i mødt mange besparelser der er gået lidt ud over undervisningen?
Ja, vi er blevet pålagt, små besparelser år efter år.
3. Giver staten stadig det samme i tilskud på trods af finanskrisen?
Staten har meldt ud at der skal spares på de offentlige udgifter.
4. Er der mange der har søgt ind på uddannelsen?
Søgningentil Serviceøkonom (SØK) er stigende - både på DK og INT.
5. Er der stor efterspørgsel på serviceøkonomuddannelsen og i verden efterfølgende?
Ja rigtig meget.
6. Er skolen god til at markedsføre sig selv?
Nej, vi kan blive meget bedre - vi har været igennem en organisatorisk forandringsproces fra "light" til "classic" akademi - og det har betydet at vi skal starte forfra med opbygningen af organisationen, markedsføringstiltag, samarbejde på tværs (Roskilde, Køge, Næstved, Nykøbing, Slagelse).
7. Hvordan markedsfører de sig - er de synlige nok?
Nej, ikke endnu - SØK skal blive bedre til at markedsføre sin pædagogiske profil og indhold - og mulighederne for at læse videre og på at få jobs globalt.
8. Rammer i den rigtige målgruppe? Hvem vil i have fat i?
De unge fra ungdomsuddannelserne: ja, meget vigtigt - der er nogle overordnet politiske målsætninger om at få flere unge til videregående uddannelser (60% fra en ungdomsårgang).
+24 der har været ude på arbejdsmarkedet: Ja, de har erfaringer og skal have mere viden og nye kompetencer.
Dem der skal omskoles: Også dem, derfor har vi også fokus på efteruddannelsesområdet.
Dem der i forvejen kender til branchen: Ja, se ovenfor.
9. Hvordan kommer i ud til den rigtige målgruppe?
Vi bruger annoncer og skolens hjemmeside.
Hvor stort er frafald har skolen haft på serviceøkonomuddannelsen og hvad kan det skyldes?
Utilfredshed fra de studerende: Ja, nogle synes at det er svært, nogle er ikke motiveret nok, men snak lige med vores studievejleder, Lene Knudsen.
Personlige årsager: Ja, mange har personlige udfordringer, herunder økonomi, familie, sygdom, osv..
Transport: Ja, hvis togturene ikke passer, eller gør det meget besværligt.
10. Er det noget skolen er interesseret i at gøre noget ved evt.?
Ja - vi arbejder politisk i forhold til de lokale politikere, Køge Kommune, og andre, med a sikre studieboliger til Køge, gode transportmuligheder.
11. Hvor mange forflytninger har skolen?
10 eller under: Ja, men snak med studievejlederen.
12. Hvad mener du skolen skal gøre bedre?
Bedre dialog med de studerende (DSR), bedre studiemiljø, mere disciplin, bedre service (rammerne skal være mere klare).
13. Hvor mange ansøgere får i årligt til serviceøkonomuddannelsen?
20-30 DK studerende.
60 eller mere internationale studerende.
14. Har du været inde på Campus Køges hjemmeside?
Ja, den er lige blevet lavet om - og lanceret.
15. Hvad savner du på siden?
Vi skal muligvis have vores eget Campus hjemmeside.
16. Hvor mange arrangementer holder i om året?
Det er festudvalg, som prøver at arrangere fester, men mangler opbakning fra studerende.
17. Ved i hvad de studerende synes om uddannelsen?
Ja - der gennemføres semester evalueringer og tilfredshedsundersøgelser.
18. Hvad er det primært folk gerne vil vide inden de søger ind?
Noget om uddannelsen.
19. Hvilke værdier har skolen for uddannelsen og dens elever?
Skal trives: x (ja)
Godt studiemiljø: x
Et godt fagligt niveau der kan udfordre eleverne: x
Lærerne skal være kompetente: x
Kommunikationen på skolen skal være i top: x
20. Ved du hvorfor de studerende lige netop har valgt Campus Køge?
Beliggenheden, og behov for at komme i gang med en uddannelse.
lørdag den 19. maj 2012
Rapportskrivning
Vi er nu for alvor gået i gang med at skrive noget af rapporten, da vi føler at der er meget arbejde der stadig skal laves. Vi vil gerne have noget af rapporten på plads hurtigst muligt, da vi ved at der stadig er meget design arbejde og kodning vi også skal lave.
Lige nu er vi rigtig tidspresset, da vi kun er to personer i gruppen og det er hårdt, da vi ikke rigtig kan dele tingene så meget ud.
Vi har besluttet os for, at droppe vores app som skulle være til intranettet, da vi simpelthen ikke kan se hvordan vi skal kunne nå at lave den.
Lige nu er vi rigtig tidspresset, da vi kun er to personer i gruppen og det er hårdt, da vi ikke rigtig kan dele tingene så meget ud.
Vi har besluttet os for, at droppe vores app som skulle være til intranettet, da vi simpelthen ikke kan se hvordan vi skal kunne nå at lave den.
onsdag den 16. maj 2012
Feedback
Vi snakkede med Stine i dag og fik feedback på vores idé til konceptet. Hun synes, at vi gik to forskellige veje ved at fokussere både på det internationale og det med at blive mellemleder i fremtiden. Hun foreslog, at vi fokusserede på det med at blive mellemleder, da vi havde data der understøttede ideen (vi havde interviewet 3 serviceøkonomer og de ville alle være noget med mellemleder).
Vi fortalte hende, at vi gerne ville vise vores koncept igennem nogel lækre visuelle billeder. Stine foreslog at vi viste mellemleder i nogle forskellige situationer, nogle billeder som sagde noget og som havde en velskrevet tekst henover.
Brugerne skal kunne sætte sig ind i de her situationer om drømme sig til en lignende situation.
Dette betyder at vi skal ændre vores design en lille smule, samt vores budskab og slogan. Vi kan ikke længere bruge slogannet "verden som arbejdsplads", så vi bliver nødt til at finde på et nyt.
Vi fortalte hende, at vi gerne ville vise vores koncept igennem nogel lækre visuelle billeder. Stine foreslog at vi viste mellemleder i nogle forskellige situationer, nogle billeder som sagde noget og som havde en velskrevet tekst henover.
Brugerne skal kunne sætte sig ind i de her situationer om drømme sig til en lignende situation.
Dette betyder at vi skal ændre vores design en lille smule, samt vores budskab og slogan. Vi kan ikke længere bruge slogannet "verden som arbejdsplads", så vi bliver nødt til at finde på et nyt.
mandag den 14. maj 2012
Slogans
Vi har dræbt en masse slogans i dag, og er gået fra at have 35 slogans til at have 3. Vi har valgt følgende slogans:
- Gør din drøm til virkelighed
- Verden som arbejdsplads
- Din fremtid starter her
Personas og scenarier
Martin, 25 år, har været tidligere handelsskoleelev i Ishøj, hvor han også stadigvæk bor. Martin bor alene i en toværelses lejlighed sammen med sin hund Charlie.
Martin valgte at tage et sabbatår lige efter handelsskolen, hvor han tog ud at rejse. Efter han kom hjem til Danmark igen valgte han at få et job som tjener inde i København. Efter 1 år som tjener, valgte Martin at søge ind på serviceøkonom uddannelsen, da han havde hørt om den fra en ven og kunne identificere sig med uddannelsen og den opfyldte flere af hans krav og ønsker.
Martin er målrettet når det gælder hans fremtidige karriere og har store ambitioner, han vil gerne starte egen virksomhed – hans eget rejsebureau. Martin ved, at for at komme ind og læse videre skal han have en serviceøkonom uddannelse, derfor valgte han at søge ind.
Midlertidig three ring target
Efter at have snakket med Hemi blev vi lidt mere klar over hvad vores hjemmeside skulle vise. Vi fandt ud af, at alle 3 serviceøkonomer som vi havde interviewet tidligere ville være noget med en mellemleder. Derfor valgte vi at placere karriere i midten, da vi vil vise hvad man kan blive efter uddannelsen. Målgruppen skal kunne se sig selv og se deres drømmescenarie udfra vores hjemmeside.
Vi vil også gerne vise at man kan arbejde i et internationalt miljø, hvis man tager denne uddannelse. Desuden skal hjemmesiden være informativ og man skal kunne komme let til informationerne.
Vi vil også gerne vise at man kan arbejde i et internationalt miljø, hvis man tager denne uddannelse. Desuden skal hjemmesiden være informativ og man skal kunne komme let til informationerne.
Interview med 3 servicøkonom studerende
Vi gik i dag sammen med en anden gruppe, som også havde valgt at lave et subsite univers til serviceøkonomerne. Vi fik fat i 3 studerende fra første år, en dreng og to piger.
Vi fik en god snak med dem og fik nogle brugbare svar.
Der blev først stillet et spørgsmål om hvilke krav de havde til designet på hjemmesiden, de vidste ikke helt hvad de skulle svare, men de sagde at der gerne måtte være farver, men at der ikke skulle blive plottet for mange ting ind.
De fortalte at de i starten fik et papir, hvor de kunne se hvornår de skulle møde, men at de nu bare bruger der facebook side, som ikke helt fungerer optimalt.
Vi spurgte dem hvad de godt kunne tænke sig til deres intranet og de svarede at det ville være godt med et skema, samt at kunne se lektierne, de ville også gerne have en chat så de kunne kommunikere med hinanden og et forum så man kunne spørge om hjælp fra både lærere og elever, eller lærerne kunne skrive hvis de var syge.
De ønskede også at undervisningen blev lagt op på intranettet.
Vi spurgte dernæst hvordan de fandt frem til deres uddannelse. De søgte på internettet og fandt uddannelsen på ug.dk, men en af dem synes at uddannelsen på ug.dk var meget kedelig beskrevet.
En af ville gerne have været finansøkonom, men skiftede mening og fandt så serviceøkonom uddannelsen, hvor hun ringede ned til Campus Køge og spurgte til uddannelsen. Hun sagde at de gjorde uddannelsen rigtig spændende i forhold til ug.dk og derfor sprang hun ud i det.
Vi spurgte også til hvordan de kom frem til at de skulle studere på Campus Køge.
En af pigerne fortalte at hun havde søgt ind på CBS, men der var opstået en fejl og hun var åbenbart blevet slettet i systemet. Hun fik derfor et brev hvor der stod, at hun kunne søge uddannelsen i Køge og at det var derfor at hun nu var havnet her.
Den anden pige valgte uddannelsen ret spontant og i sidste øjeblik nærmest.
Drengen ville gerne læse noget andet, men han skulle have serviceøkonom, før han kunne læse det han ville. Han fandt frem til uddannelsen igennem en ven.
Vi spurgte dem hvad de lavede før de startede på serviceøkonom uddannelsen. En af dem kom direkte fra HF, en anden tog et sabbatår og var ude at rejse og den sidste havde arbejdet og studeret til pædagog.
Vi spurgte dem om de var tilfredse med uddannelsen. Ingen af dem var tilfredse og de kom med mange faktorer, som gjorde at de ikke var tilfredse. De synes allesammen at undervisningen var meget ustruktureret, at lærerne er dårlige til at motivere, der var en del forvirring omkring ting og at kommunikationen er ringe.
De synes desuden, at vejlederne og lærerne var gode til at gøre uddannelsen til mere end den er.
"Skolen skal opfordre de studerende til at være aktive i klassen. Folk skal møde op og det er vigtigt at de studerende skal yde noget."
Vi fik af vide, at de internationale startede omkring 30 og at der nu kun møder omkring 10 op hver dag.
Især kommunikation synes de var dårlig og praktikhjælpen. De fortalte at de nærmest intet hjælp havde fået til at finde en praktikplads og at de internationale studerende var "endnu mere på røven" mht. praktik end de danske studerende.
Kontoret synes de heller ikke hjalp særlig meget og at det var en kamp der skulle tages op, hver gang man kom derhen da de ikke virkede særlige imødekommende eller glade.
Også studiemiljøet blev nævnt, som værende ikke motiverende og at skolen intet gør for at skabe et godt miljø. De synes at der var mange der ikke mødte op, bl.a. fordi undervisningen ikke er optimal og at det var et problem at man ikke kunne stole på hinaden (altså om folk mødte op) når de havde gruppearbejde. Det var vigtigt at have en god studiegruppe som man kunne stole på og have det godt sammen med. De foreslog at skolen burde lave et eller to arrangementer, så de studerende kunne blive rystet bedre sammen, da de heller ikke har nogen studietur.
Vi spurgte dem om de ikke havde fået et evalueringsskema af skolen, da vi selv havde fået 3 i løbet af en uge, men de havde kun fået 1 og der var intet der var blevet gjort efterfølgende.
De kunne dog sige en god ting om uddannelsen og det var at det var nogle spædende ting de læste om i deres bøger.
Til spørgsmålet om fremtidsplanerne / fremtidsdrømmen ville en af dem gerne læse HR (human ressources), hvor hun først ville på CBS og tage den internationale linje og så bagefter læse HR til kandidat.
Den anden pige ville gerne noget med event og bagefter læse til sportsmanagement.
Den sidste ville gerne starte sit eget rejsebureau.
Vi fik en god snak med dem og fik nogle brugbare svar.
Der blev først stillet et spørgsmål om hvilke krav de havde til designet på hjemmesiden, de vidste ikke helt hvad de skulle svare, men de sagde at der gerne måtte være farver, men at der ikke skulle blive plottet for mange ting ind.
De fortalte at de i starten fik et papir, hvor de kunne se hvornår de skulle møde, men at de nu bare bruger der facebook side, som ikke helt fungerer optimalt.
Vi spurgte dem hvad de godt kunne tænke sig til deres intranet og de svarede at det ville være godt med et skema, samt at kunne se lektierne, de ville også gerne have en chat så de kunne kommunikere med hinanden og et forum så man kunne spørge om hjælp fra både lærere og elever, eller lærerne kunne skrive hvis de var syge.
De ønskede også at undervisningen blev lagt op på intranettet.
Vi spurgte dernæst hvordan de fandt frem til deres uddannelse. De søgte på internettet og fandt uddannelsen på ug.dk, men en af dem synes at uddannelsen på ug.dk var meget kedelig beskrevet.
En af ville gerne have været finansøkonom, men skiftede mening og fandt så serviceøkonom uddannelsen, hvor hun ringede ned til Campus Køge og spurgte til uddannelsen. Hun sagde at de gjorde uddannelsen rigtig spændende i forhold til ug.dk og derfor sprang hun ud i det.
Vi spurgte også til hvordan de kom frem til at de skulle studere på Campus Køge.
En af pigerne fortalte at hun havde søgt ind på CBS, men der var opstået en fejl og hun var åbenbart blevet slettet i systemet. Hun fik derfor et brev hvor der stod, at hun kunne søge uddannelsen i Køge og at det var derfor at hun nu var havnet her.
Den anden pige valgte uddannelsen ret spontant og i sidste øjeblik nærmest.
Drengen ville gerne læse noget andet, men han skulle have serviceøkonom, før han kunne læse det han ville. Han fandt frem til uddannelsen igennem en ven.
Vi spurgte dem hvad de lavede før de startede på serviceøkonom uddannelsen. En af dem kom direkte fra HF, en anden tog et sabbatår og var ude at rejse og den sidste havde arbejdet og studeret til pædagog.
Vi spurgte dem om de var tilfredse med uddannelsen. Ingen af dem var tilfredse og de kom med mange faktorer, som gjorde at de ikke var tilfredse. De synes allesammen at undervisningen var meget ustruktureret, at lærerne er dårlige til at motivere, der var en del forvirring omkring ting og at kommunikationen er ringe.
De synes desuden, at vejlederne og lærerne var gode til at gøre uddannelsen til mere end den er.
"Skolen skal opfordre de studerende til at være aktive i klassen. Folk skal møde op og det er vigtigt at de studerende skal yde noget."
Vi fik af vide, at de internationale startede omkring 30 og at der nu kun møder omkring 10 op hver dag.
Især kommunikation synes de var dårlig og praktikhjælpen. De fortalte at de nærmest intet hjælp havde fået til at finde en praktikplads og at de internationale studerende var "endnu mere på røven" mht. praktik end de danske studerende.
Kontoret synes de heller ikke hjalp særlig meget og at det var en kamp der skulle tages op, hver gang man kom derhen da de ikke virkede særlige imødekommende eller glade.
Også studiemiljøet blev nævnt, som værende ikke motiverende og at skolen intet gør for at skabe et godt miljø. De synes at der var mange der ikke mødte op, bl.a. fordi undervisningen ikke er optimal og at det var et problem at man ikke kunne stole på hinaden (altså om folk mødte op) når de havde gruppearbejde. Det var vigtigt at have en god studiegruppe som man kunne stole på og have det godt sammen med. De foreslog at skolen burde lave et eller to arrangementer, så de studerende kunne blive rystet bedre sammen, da de heller ikke har nogen studietur.
Vi spurgte dem om de ikke havde fået et evalueringsskema af skolen, da vi selv havde fået 3 i løbet af en uge, men de havde kun fået 1 og der var intet der var blevet gjort efterfølgende.
De kunne dog sige en god ting om uddannelsen og det var at det var nogle spædende ting de læste om i deres bøger.
Til spørgsmålet om fremtidsplanerne / fremtidsdrømmen ville en af dem gerne læse HR (human ressources), hvor hun først ville på CBS og tage den internationale linje og så bagefter læse HR til kandidat.
Den anden pige ville gerne noget med event og bagefter læse til sportsmanagement.
Den sidste ville gerne starte sit eget rejsebureau.
fredag den 11. maj 2012
Interview med to 3.g'ere fra HHX
Vi fandt to drenge fra 3.g HHX uddannelsen i kantinen i dag som vi fik stillet nogle spørgsmål.
I starten fik vi kun snakket med en af dem, da den anden dreng først kom senere.
Den ene vidste godt hvad han ville efter gymnasiet, han ville på officerskole. Vi spurgte ham hvordan han havde søgt information om uddannelsen og han svarede at han havde søgt på google og været inde på officerskolernes hjemmesider. Den anden dreng ville gå til studievejlederen for information omkring videregående uddannelse.
Ingen af dem gik til åbent hus arrangementer og det var ikke familien der pressede dem til at tage en videregående uddannelse.
Vi spurgte dernæst drengene om hvad de tænkte på når de hørte ordet serviceøkonom.
"Penge, noget med at arbejde med økonomi og service, kedeligt job".
Der var ingen af drengene der havde hørt om serviceøkonom uddannelsen og de var faktisk overraskede over, at det var en uddannelse der var her på stedet.
"Vi ved alle at man ikke må stjæle i kantinen, men vi ved ikke at man kan få den uddannelse her."
De foreslog at man kunne lave noget reklame i kantinen for uddannelsen, da vi spurgte dem om hvordan skolen evt. kunne gøre uddannelsen mere synlig.
Til sidst spurgte vi dem om deres medievaner, den ene brugte 1 time om dagen ca. på sin computer mens den anden brugte 3-4 timer.
De brugte computeren til at tjekke Facebook og surfe rundt på nettet.
De kunne godt finde på at læse i aviser, men kun gratis aviserne blev læst engang i mellem.
Vi spurgte dem om de ville gå ind og kigge på en facebook side for en bestemt uddannelse, hvis uddannelsen interesserede dem og til det svarede de begge to, at det ville de.
Vi bad dem også om at kigge på EASJs hjemmeside og sige hvad de synes om siden.
"Den er fed nok", dog synes den ene af dem, at det lignede en side for HHX og at de blå farver på siden viste noget med handel og at det var misvisende at der så var en pige med et reagensglas i hånden.
I starten fik vi kun snakket med en af dem, da den anden dreng først kom senere.
Den ene vidste godt hvad han ville efter gymnasiet, han ville på officerskole. Vi spurgte ham hvordan han havde søgt information om uddannelsen og han svarede at han havde søgt på google og været inde på officerskolernes hjemmesider. Den anden dreng ville gå til studievejlederen for information omkring videregående uddannelse.
Ingen af dem gik til åbent hus arrangementer og det var ikke familien der pressede dem til at tage en videregående uddannelse.
Vi spurgte dernæst drengene om hvad de tænkte på når de hørte ordet serviceøkonom.
"Penge, noget med at arbejde med økonomi og service, kedeligt job".
Der var ingen af drengene der havde hørt om serviceøkonom uddannelsen og de var faktisk overraskede over, at det var en uddannelse der var her på stedet.
"Vi ved alle at man ikke må stjæle i kantinen, men vi ved ikke at man kan få den uddannelse her."
De foreslog at man kunne lave noget reklame i kantinen for uddannelsen, da vi spurgte dem om hvordan skolen evt. kunne gøre uddannelsen mere synlig.
Til sidst spurgte vi dem om deres medievaner, den ene brugte 1 time om dagen ca. på sin computer mens den anden brugte 3-4 timer.
De brugte computeren til at tjekke Facebook og surfe rundt på nettet.
De kunne godt finde på at læse i aviser, men kun gratis aviserne blev læst engang i mellem.
Vi spurgte dem om de ville gå ind og kigge på en facebook side for en bestemt uddannelse, hvis uddannelsen interesserede dem og til det svarede de begge to, at det ville de.
Vi bad dem også om at kigge på EASJs hjemmeside og sige hvad de synes om siden.
"Den er fed nok", dog synes den ene af dem, at det lignede en side for HHX og at de blå farver på siden viste noget med handel og at det var misvisende at der så var en pige med et reagensglas i hånden.
Interview med studievejleder Lene Knudsen
Vi interviewede i dag studievejlederen Lene Knudsen, da vi havde en del spørgsmål til hende. Hun kom med nogle gode svar.
1. Hvor berørt har skolen været af finanskrisen?
Den måde man kan være berørt på er om der er større eller mindre optag. Generelt har der været en tendens til, at studerende der tog et sabbatår har haft svært ved at finde jobs. Der har været stor opmærksomhed på at man skulle hurtigere igennem sine uddannelser. Der er også en politisk opmærksomhed omrking emnet, man skal ikke have pause år. På den måde har skolen mærket det, at flere har søgt ind.
2. Hvor stort et frafald har skolen?
Vi har ikke nogen procenter for vi har ikke kørt statistik, men i kan prøve at kigge på jeres egen klasse. Der er ikke så mange frafald, men der er nogle typisk lige efter ferien. Nogle finder ud af at det ikke er noget
for dem og andre får krise. Det frafald der har været har været er fordi de fleste
vil noget andet andre var ikke blevet optaget på deres første prioritet.
3. Hvor mange forflytninger har skolen?
Vi har kun haft nogle få, men som regel ikke til andre uddannelser. Dem der har lang transport er som regel dem der bliver forflyttet. Problemstillingen for skolen har ikke været at folk dropper ud, for de kommer som regel med nogle ordentlige forklaringer på hvorfor og de grunde kunne ikke have været stoppet af skolen.
4. Mener du at skolen er synlig nok?
Jeg synes, at det er mere kompliceret end som så, fordi vi er en del af en større institution (EASJ), så man kan sige at det ikke kun er en uddannelse vi skal markedsføre men flere uddannelser. Nej vi kan altid synes at vi skal have mere opmærksomhed, men så vil alle i EASJ synes det. Vi kan aldrig få nok opmærksomhed.
Måske er det mere noget med aktiviteter end annoncer? Det er ikke de unge der kigger i aviserne, men forædrene og derfor bliver forældrene en sekundær målgruppe, da det er forældrene der spørger deres børn om "de ikke lige skal til informationsmøde". Vi skal have nogle skøre aktiviteter som folk snakker om på de sociale medier og gøre så at vi kommer først på søgemaskinerne.
5. Er antallet af ansøgere faldet eller steget?
Det er steget.
6. Hvad synes du om den nuværende hjemmeside?
Jeg synes, at man skal give den en chance, for den er først lige kommet op at køre. Der er en masse udfordringer på grund af at vi er 5 campusser. Siden skal være enkel, så det er nemt at komme frem til det man søger. Jeg synes, at siden er til at overskue, men der er lang vej endnu.
7. Hvad mener du skal gøres bedre ved hjemmesiden?
Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af hvem man skal snakke med. Man skal have flere informationer om hvem man skal tale med på de forskellige campusser. Alt kontakt information skal prioriteres.
8. Hvor mange har du ca. til samtale årligt?
Det kan jeg slet ikke svare på - jeg har jo både telefon, mail, uddannelsesmesser og samtaler. Jeg snakker med rigtig mange. Foråret er der hvor jeg har mest travlt. Jeg får små spørgsmål som "hvad er adgangskravene?" til de helt store spørgsmål "hvad skal jeg her i mit liv?"
9. Hvor mange åbent hus arrangementer holder i årligt?
Det er forskelligt, i år har vi holdt i marts, så holder vi igen i maj og lur mig om vi ikke også holder i august. Så 3 stykker. Uddannelsesmesser er vi også på. Vi holder desuden informationsarrangement på 2 timer og det starter på et bestemt tidspunkt, så man kan ikke bare komme og lulle rundt, som man kan til åbent hus.
10. Hvor ligger alders gennemsnittet for de ansøgende?
Aldersgennemsnittet på multimediedesigner uddannelsen er blevet yngre, den ligger som regel på alderen hvor man kommer ud fra gymnasiet plus et år. På administrationsøkonom uddannelsen er alderen højere, da der er mange der har søgt ind via kvote 2.
På serviceøkonom uddannelsen kommer nogle ind på grund af, at de har fået arbejdsskader fx ved at arbejde i restaurant branchen.
11. Hvordan vil du beskrive uddannelsen serviceøkonom i stikordsform?
Hospitality, service, turism, management, masser af energi, stor forskellighed, der er gang i folkene på studiet, meget forskellig baggrund, målrettethed, har været ude at arbejde.
12. Ved du hvorfor folk har valgt netop Campus Køge?
Vi er et erhvervsakademi og vi ligger i Køge, regionalt. Det er nok på grund af beliggenheden i forhold til København. Nu vil jeg ikke lyde som en ejendomsmægler, men beliggenhed, beliggenhed, belligenhed.
13. Kan du fortælle om hvad man kan blive efter uddannelsen?
En eller anden form for mellemleder inden for turisme i Danmark eller i udlandet. Man kan også blive noget inden for event og leisure. Man kan også tænke service med kunder i en privat virksomhed. Når man tager uddannelsen får man en bedre forståelse inden for ledelse.
1. Hvor berørt har skolen været af finanskrisen?
Den måde man kan være berørt på er om der er større eller mindre optag. Generelt har der været en tendens til, at studerende der tog et sabbatår har haft svært ved at finde jobs. Der har været stor opmærksomhed på at man skulle hurtigere igennem sine uddannelser. Der er også en politisk opmærksomhed omrking emnet, man skal ikke have pause år. På den måde har skolen mærket det, at flere har søgt ind.
3. Hvor mange forflytninger har skolen?
Vi har kun haft nogle få, men som regel ikke til andre uddannelser. Dem der har lang transport er som regel dem der bliver forflyttet. Problemstillingen for skolen har ikke været at folk dropper ud, for de kommer som regel med nogle ordentlige forklaringer på hvorfor og de grunde kunne ikke have været stoppet af skolen.
4. Mener du at skolen er synlig nok?
Jeg synes, at det er mere kompliceret end som så, fordi vi er en del af en større institution (EASJ), så man kan sige at det ikke kun er en uddannelse vi skal markedsføre men flere uddannelser. Nej vi kan altid synes at vi skal have mere opmærksomhed, men så vil alle i EASJ synes det. Vi kan aldrig få nok opmærksomhed.
Måske er det mere noget med aktiviteter end annoncer? Det er ikke de unge der kigger i aviserne, men forædrene og derfor bliver forældrene en sekundær målgruppe, da det er forældrene der spørger deres børn om "de ikke lige skal til informationsmøde". Vi skal have nogle skøre aktiviteter som folk snakker om på de sociale medier og gøre så at vi kommer først på søgemaskinerne.
5. Er antallet af ansøgere faldet eller steget?
Det er steget.
6. Hvad synes du om den nuværende hjemmeside?
Jeg synes, at man skal give den en chance, for den er først lige kommet op at køre. Der er en masse udfordringer på grund af at vi er 5 campusser. Siden skal være enkel, så det er nemt at komme frem til det man søger. Jeg synes, at siden er til at overskue, men der er lang vej endnu.
7. Hvad mener du skal gøres bedre ved hjemmesiden?
Jeg synes, at det kan være svært at finde ud af hvem man skal snakke med. Man skal have flere informationer om hvem man skal tale med på de forskellige campusser. Alt kontakt information skal prioriteres.
8. Hvor mange har du ca. til samtale årligt?
Det kan jeg slet ikke svare på - jeg har jo både telefon, mail, uddannelsesmesser og samtaler. Jeg snakker med rigtig mange. Foråret er der hvor jeg har mest travlt. Jeg får små spørgsmål som "hvad er adgangskravene?" til de helt store spørgsmål "hvad skal jeg her i mit liv?"
9. Hvor mange åbent hus arrangementer holder i årligt?
Det er forskelligt, i år har vi holdt i marts, så holder vi igen i maj og lur mig om vi ikke også holder i august. Så 3 stykker. Uddannelsesmesser er vi også på. Vi holder desuden informationsarrangement på 2 timer og det starter på et bestemt tidspunkt, så man kan ikke bare komme og lulle rundt, som man kan til åbent hus.
10. Hvor ligger alders gennemsnittet for de ansøgende?
Aldersgennemsnittet på multimediedesigner uddannelsen er blevet yngre, den ligger som regel på alderen hvor man kommer ud fra gymnasiet plus et år. På administrationsøkonom uddannelsen er alderen højere, da der er mange der har søgt ind via kvote 2.
På serviceøkonom uddannelsen kommer nogle ind på grund af, at de har fået arbejdsskader fx ved at arbejde i restaurant branchen.
11. Hvordan vil du beskrive uddannelsen serviceøkonom i stikordsform?
Hospitality, service, turism, management, masser af energi, stor forskellighed, der er gang i folkene på studiet, meget forskellig baggrund, målrettethed, har været ude at arbejde.
12. Ved du hvorfor folk har valgt netop Campus Køge?
Vi er et erhvervsakademi og vi ligger i Køge, regionalt. Det er nok på grund af beliggenheden i forhold til København. Nu vil jeg ikke lyde som en ejendomsmægler, men beliggenhed, beliggenhed, belligenhed.
13. Kan du fortælle om hvad man kan blive efter uddannelsen?
En eller anden form for mellemleder inden for turisme i Danmark eller i udlandet. Man kan også blive noget inden for event og leisure. Man kan også tænke service med kunder i en privat virksomhed. Når man tager uddannelsen får man en bedre forståelse inden for ledelse.
onsdag den 9. maj 2012
Arbejd arbejd
I går ramte vi endnu en mur og kunne ikke rigtig finde hoved og hale i projektet. Heldigvis hjalp det at komme hjem og møde friske op næste dag. I dag er det indtil videre gået godt og vi har fået brainstormet en hel del, både til vores koncept, three ring target, slogan og budskab.
.JPG)
.JPG)
Vi har dekoreret rummet med en masse post its.
.JPG)
.JPG)
Vores koncept plakat
Da vi lånte så mange bøger på biblioteket, at vi ikke selv kunne have dem med i tasken, måtte vi skaffe en rullekuffert!
tirsdag den 8. maj 2012
Spørgsmål til serviceøkonom studievejlederen
Vi sendte i går en mail til Henrik Andersen, som er studievejleder for serviceøkonomerne.
Vores spørgsmål var:
Hans svar:
Vores spørgsmål var:
- Hvor mange ansøgere har i årligt til serviceøkonom uddannelsen?
- Hvor er folk typisk bosat?
- Er tallet af ansøgere faldet eller steget?
- Hvad gør i for at reklamere for uddannelsen?
- Hvilke spørgsmål har de interesserede personer, inden de ansøger?
- Har skolen været svækket af finanskrisen, altså økonomisk?
Hans svar:
- 1. år. 20 2. år 50 og 3 år budgetteres med 50 studerende men p.t. er der allerede 60 der har ansøgt.
- Europa og enkelte fra Asien.
- Se svar på spørgsmål 1.
- Ikke noget specielt, men Serviceøkonom er et velkendt brand. Hvis man arbejder inden for hotel, restaurant, turisme, ledelse og event, så kender man uddannelsen om ikke for andet så de praktikanter der kommer i virksomhederne.
- Kan man få arbejde når man erfærdig serviceøkonom og kan man læse videre.
- Nej.
mandag den 7. maj 2012
Opsamling
Vi lavede lige en opsamling, så vi havde en ide om hvad vi havde nået i løbet af sidste uge.
Spørgeskema til serviceøkonomerne
Vi har nu lavet 2 spørgeskemaer, et til serviceøkonomerne og et til en 3.g klasse på handelsskolen.
Vi fik printet begge spørgeskemaer ud og efter det gik vi ind til serviceøkonomerne og afleverede vores papirer.
Desværre var der ikke så mange i serviceøkonom klassen, som vi havde håbet på, men vi fik svar fra 11 personer, dog glemte 3 personer at skrive deres køn.
3. Hvilken uddannelse gik du på før du startede som serviceøkonom?
4. Hvor havde du hørt om uddannelsen henne?
5. Hvad fik dig til at vælge uddannelsen?
6. Hvad fik dig til at vælge netop Campus Køge som uddannelsessted?
7. Nævn 3 ting der er godt ved uddannelsen
8. Hvad drømmer du om at blive i fremtiden?
9. Hvad er dårligt ved denne uddannelse?
10. Hvad mener du Campus Køge skal gøre bedre?
11. Er der efter din mening stor frafald i klassen?
12. Hvad mener du at skolen skal gøre bedre for at mindske dette problem?
13. Har du selv overvejet at finde en anden skole der udbyder denne uddannelse, eller bare droppe ud?
Vi fik printet begge spørgeskemaer ud og efter det gik vi ind til serviceøkonomerne og afleverede vores papirer.
Desværre var der ikke så mange i serviceøkonom klassen, som vi havde håbet på, men vi fik svar fra 11 personer, dog glemte 3 personer at skrive deres køn.
Vores spørgeskema
Ud fra spørgeskemaet fik vi en del svar:
1. Der var 5 mænd og 3 kvinder, de sidste 3 personer glemte desværre at skrive deres køn.
2. Alder:
- 2 var 20 år eller under
- 6 personer var 21-30 år
- 2 personer var 31-40 år
- 1 person var over 51 år
3. Hvilken uddannelse gik du på før du startede som serviceøkonom?
- 4 gik på HHX
- 2 gik på STX
- 3 gik på HF
- 1 havde ingen uddannelse, men tog en tjener uddannelse og kom fra arbejdsmarkedet af
- 1 havde tidligere været kok og fødevareteknolog
4. Hvor havde du hørt om uddannelsen henne?
- 6 havde hørt om uddannelsen på serbiceøkonom hjemmesiden
- 1 havde hørt om uddannelsen fra familie
- 1 havde hørt om uddannelsen fra venner
- 2 havde hørt om uddannelsen fra åbent hus
- 4 havde hørt om uddannelsen fra ug.dk
5. Hvad fik dig til at vælge uddannelsen?
- 6 valgte uddannelsen på grund af research på nettet
- 1 valgte uddannelsen på grund af venner
- 1 valgte uddannelsen på grund af familie
- 1 valgte uddannelsen på grund af åbent hus
- 1 valgte uddannelsen på grund af mulighederne ved uddannelsen
- 1 valgte uddannelsen på grund af at personen ikke kunne finde en elevplads
- 1 valgte uddannelsen på grund af at personen ville starte egen virksomhed.
6. Hvad fik dig til at vælge netop Campus Køge som uddannelsessted?
- 6 valgte uddannelsen på grund af beliggenheden
- 5 valgte uddannelsen på grund af at der ikke var mulighed for at komme ind på det ønskede uddannelsessted
- 1 valgte uddannelsen på grund af åbent hus
- 1 valgte uddannelsen på grund af at der var en ledig plads
7. Nævn 3 ting der er godt ved uddannelsen
- Hyggeligt miljø, gode medstuderende
- Bred uddannelse, mange jobmuligheder, fleksibel
- Spændende fag, bøgerne, menneskerne
- Beliggenheden, dækker mine interesser for hvad jeg vil i fremtiden, meget fri
- Jobmulighed, mulighed for at læse videre
- Beliggenheden, nem uddannelse, kort uddannelse
- Man kan ikke tage uddannelsen andre steder
- Videregående uddannelse, gode fag, gode fremtidsmuligheder
- Indeklimaet, undervisningen i stedet for forlæsninger, meget gruppe arbejde
- Undervisnings niveau, ansvar, mødetider
- Dækker mange områder
8. Hvad drømmer du om at blive i fremtiden?
- 2 har ikke svaret
- Sport og event manager
- En person der kan lide sit job
- 1 har ikke planlagt det endnu
- HR konsulent
- Rejsekonge - eje mit eget rejsebureau
- Ved ikke - gerne noget selvstændigt eller arbejde i en stor virksomhed
- Event (projektleder) eller noget med HR
- Food and beverage manager
- Leder inden for hotelbranchen
9. Hvad er dårligt ved denne uddannelse?
- 3 synes at det er dårligt at der ikke er noget intranet
- 9 synes at der er dårlig planlægning og kommunikation fra skolen
- 7 synes at der er et stort frafald i klassen
- 2 synes at der ikke er et godt studiemiljø
- 8 synes at niveauet er for lavt
- 2 synes at der ikke er et godt sammenhold i klassen
- 1 synes at lærer og elevforholdet ikke er godt
- Lærernes kompetencer
- Imødekommenhed på kontoret
- Praktik hjælp
- Dårlig lærer
- Ingen mødepligt
10. Hvad mener du Campus Køge skal gøre bedre?
- 5 mener at Campus Køge skal lade eleverne på uddannelsen fortælle den næste generation om hvordan uddannelsen er
- 6 mener at der ikke er nok information
- 3 mener at Campus Køge skal være mere synlig på TV og andre sociale medier
- 1 mener at hjemmesiden godt kunne være mere fangende
- 2 mener at opbygningen af brugervenligheden på deres nuværende hjemmeside skal gøres bedre
- Bedre intranet
- Større faglighed
- Skaffe lærer som har kompetencer
- Mere hjælp til praktik
- Dårligt systematisk
- Højere niveau
- Lærer som er mere seriøse
11. Er der efter din mening stor frafald i klassen?
- Alle 11 personer synes at der er et meget stort frafald
12. Hvad mener du at skolen skal gøre bedre for at mindske dette problem?
- Lave flere delprøver som skal bestås for at fortsætte
- Mere engagement
- Højere fagligt niveau
- Strukturere arbejde og hverdagen bedre
- Planlægge undervisningen bedre
- Bedre information og undervisning
- Mere seriøs lærer og undervisning
- Bedre lærer
- Større krav til de studerende
- Større faglighed
13. Har du selv overvejet at finde en anden skole der udbyder denne uddannelse, eller bare droppe ud?
- 5 person ved ikke
- 1 person har tit overvejet det
- 4 person har overhovedet ikke overvejet det
- 1 person har ikke svaret
Design til rapportens forside
Da alt ligesom gik galt i torsdags valgte vi at tage tidligt hjem og lave det vi kunne lave i weekenden. En af de ting som vi lavede var forsiden til vores rapport. Vi ville gerne lave en indbydende forside, hvor der er en masse billede elementer.
Billederne skal afspejle uddannelse, fremtid, glæde, springet til en ny uddannelse, eksamen, uvisheden om hvilken uddannelse man skal tage, godt miljø, brikkerne falder på plads osv.
De farvede bokse hvor teksten står, har de samme farver som Erhvervsakademi Sjællands.
Billederne skal afspejle uddannelse, fremtid, glæde, springet til en ny uddannelse, eksamen, uvisheden om hvilken uddannelse man skal tage, godt miljø, brikkerne falder på plads osv.
De farvede bokse hvor teksten står, har de samme farver som Erhvervsakademi Sjællands.
torsdag den 3. maj 2012
Torsdag d. 3. maj - statistik
Vi snakkede med Henrik Andersen i går og fik lidt statistik:
- Gennemsnitsalderen på serviceøkonom uddannelsen er 24 år.
- 1/3 er erhvervsrettede, altså udlærte.
- 70% er studenter.
- Mange har taget et sabbatår inden de søger ind.
Torsdag d. 3. maj - En ulykke kommer sjældent alene
I dag havde vi en masse planer for, hvad vi skulle nå, men det skulle vi hurtigt finde ud af ikke kunne lade sig gøre. Vi havde rigtig meget brug for, at snakke med lærerne, men ingen af dem var der.
Vi skulle også på biblioteket og spørge bibliotikaren om hjælp, men hun var desværre blevet syg.
Vi kunne heller ikke finde serviceøkonomerne, som vi godt ville have givet vores spørgeskema og så ville vi kigge på en kilde vi havde fundet, men da vi prøvede at åbne siden kunne vi ikke komme ind på den.
Vi tænkte så at vi ville gå ned og snakke med Henrik Andersen, som har med serviceøkonomerne at gøre, men han var der så heller ikke i dag.
Vi skulle også på biblioteket og spørge bibliotikaren om hjælp, men hun var desværre blevet syg.
Vi kunne heller ikke finde serviceøkonomerne, som vi godt ville have givet vores spørgeskema og så ville vi kigge på en kilde vi havde fundet, men da vi prøvede at åbne siden kunne vi ikke komme ind på den.
Vi tænkte så at vi ville gå ned og snakke med Henrik Andersen, som har med serviceøkonomerne at gøre, men han var der så heller ikke i dag.
tirsdag den 1. maj 2012
Tirsdag d. 1. maj - brainstorm
Som vi havde skrevet på planen skulle vi i dag brainstorme og vi brainstormede over ordet serviceøkonom. Vi kom frem til en masse ord, som uddannelsen omhandlede.
Tirsdag d. 1. maj - start
I går gik vi i gang med eksamensprojektet, hvor vi startede med at låne bøger på skolens bibliotek. Vi lånte en masse bøger, samt rapporter fra tidligere studerende. Vi kiggede derefter rapporterne igennem og lavede en liste over alle de afsnit vi tænker vi skal have med i rapporten. Det blev til en 1½ siders lang liste, men det gav os et godt overblik over hvad vores rapport skulle indeholde.
Vi lavede til sidst også en plan over alle dagene frem til d. 30. maj, hvor vi skal aflevere rapporten. Det var lidt vanskeligt at lave en plan så langt frem, men samtidig gav det os et sted at starte.
Nedenfor kan vores foreløbige plan ses.
Vi lavede til sidst også en plan over alle dagene frem til d. 30. maj, hvor vi skal aflevere rapporten. Det var lidt vanskeligt at lave en plan så langt frem, men samtidig gav det os et sted at starte.
Nedenfor kan vores foreløbige plan ses.
Abonner på:
Opslag (Atom)