Vi fandt to drenge fra 3.g HHX uddannelsen i kantinen i dag som vi fik stillet nogle spørgsmål.
I starten fik vi kun snakket med en af dem, da den anden dreng først kom senere.
Den ene vidste godt hvad han ville efter gymnasiet, han ville på officerskole. Vi spurgte ham hvordan han havde søgt information om uddannelsen og han svarede at han havde søgt på google og været inde på officerskolernes hjemmesider. Den anden dreng ville gå til studievejlederen for information omkring videregående uddannelse.
Ingen af dem gik til åbent hus arrangementer og det var ikke familien der pressede dem til at tage en videregående uddannelse.
Vi spurgte dernæst drengene om hvad de tænkte på når de hørte ordet serviceøkonom.
"Penge, noget med at arbejde med økonomi og service, kedeligt job".
Der var ingen af drengene der havde hørt om serviceøkonom uddannelsen og de var faktisk overraskede over, at det var en uddannelse der var her på stedet.
"Vi ved alle at man ikke må stjæle i kantinen, men vi ved ikke at man kan få den uddannelse her."
De foreslog at man kunne lave noget reklame i kantinen for uddannelsen, da vi spurgte dem om hvordan skolen evt. kunne gøre uddannelsen mere synlig.
Til sidst spurgte vi dem om deres medievaner, den ene brugte 1 time om dagen ca. på sin computer mens den anden brugte 3-4 timer.
De brugte computeren til at tjekke Facebook og surfe rundt på nettet.
De kunne godt finde på at læse i aviser, men kun gratis aviserne blev læst engang i mellem.
Vi spurgte dem om de ville gå ind og kigge på en facebook side for en bestemt uddannelse, hvis uddannelsen interesserede dem og til det svarede de begge to, at det ville de.
Vi bad dem også om at kigge på EASJs hjemmeside og sige hvad de synes om siden.
"Den er fed nok", dog synes den ene af dem, at det lignede en side for HHX og at de blå farver på siden viste noget med handel og at det var misvisende at der så var en pige med et reagensglas i hånden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar